Der er noget i dig, som hele tiden trækker dig i bestemte retninger. Noget, der gør, at nogle mennesker, aktiviteter, steder og måder at leve på føles mere rigtige for dig end andre. Det er det, jeg kalder Den Indre Magnet.

I det foregående kapitel begyndte vi at kigge på Det Magnetiske Ur. Uret er vores redskab til at gøre det, der foregår inde i os, mere synligt, så vi kan lære at observere os selv i stedet for først at reagere, når livet tvinger os til det. Nu skal vi et lag længere ind, for inde i Det Magnetiske Ur findes noget, der er afgørende for den retning, vi bevæger os i. Det er vores Indre Magnet.

Den Indre Magnet er ikke bare en tanke eller noget, hjernen finder på, fordi noget ser spændende ud. Den er den del af os, der skaber en indre retning og påvirker den balance, der opstår mellem vores hjerne, hjerte og krop. Den er med til at gøre, at vi igen og igen bliver tiltrukket af bestemte mennesker, aktiviteter, følelser og måder at leve på, mens andre ting skubber os væk. Nogle mennesker havner eksempelvis naturligt i en lederrolle igen og igen. Vi siger måske om dem, at de er den fødte leder. Andre bliver dem, der passer på mennesker omkring sig, nogle bygger og skaber, mens andre igen naturligt søger mod at hjælpe. Det betyder ikke, at vi hver især er født til én bestemt jobtitel eller rolle, men jeg tror på, at vi har nogle grundlæggende måder at fungere på, som passer bedre til os end andre.

Du har sandsynligvis allerede oplevet det i dit eget liv uden at kalde det en Indre Magnet. Måske er der noget, du bliver ved med at vende tilbage til. Noget, der næsten automatisk får din opmærksomhed. Eller måske oplever du, at du fungerer på en måde, som ikke nødvendigvis passer med den måde, andre fortæller dig, at du burde fungere på. Nogle mennesker fungerer bedst i et meget ryddeligt hjem, mens andre faktisk trives med at have mange ting omkring sig. Nogle har brug for meget ro og få aktiviteter, mens andre fungerer bedst med mange projekter og tanker i gang. Personligt har jeg næsten altid mange forskellige tanker og idéer kørende på samme tid. For mig kan det være en del af den måde, jeg fungerer bedst på.

Det er derfor vigtigt, at vi ikke forveksler det gennemsnitlige med det individuelle. Vi kan lære meget af andre mennesker og af den viden, vi har omkring os, men hvis vi vil forstå vores Indre Magnet, er vi også nødt til at undersøge, hvordan vi selv fungerer. Spørgsmålet er ikke kun: Hvordan bør et menneske leve? Det er også: Hvordan fungerer jeg bedst som det menneske, jeg er?

Jeg ser vores indre lidt som jorden. Jorden har en kerne, og fra den opstår dens magnetiske felt. På samme måde tror jeg på, at vi mennesker har en indre kerne, hvorfra vores egen magnetiske retning udspringer. Kernen er forbundet med det, der giver os energi, det der trækker os mod noget, og det der skubber os væk fra andet. Den er med til at vise os, hvad vi trives i, hvad der får os til at føle os levende, og hvad der langsomt får os til at miste noget af os selv.

Jeg tror på, at Den Indre Magnet er noget, vi har med os fra begyndelsen, men vi bliver ikke født med en brugsanvisning til den. Vi ved ikke nødvendigvis fra starten, hvad vores retning er. Det opdager vi gennem livet, fordi vores oplevelser giver os mulighed for at se sider af os selv, vi måske ikke tidligere har haft mulighed for at opdage. Det betyder ikke nødvendigvis, at magneten ændrer sig. Det kan betyde, at vores forståelse af den bliver tydeligere.

Det oplevede jeg selv, da jeg hjalp til ved singlefester. Jeg kom ind i situationer, hvor mennesker havde det svært, og jeg begyndte at hjælpe dem. Her opdagede jeg noget ved mig selv, som senere skulle få stor betydning for mit liv. Jeg elskede at gøre en forskel for mennesker på det mentale område. Senere begyndte jeg at arbejde med coaching, og retningen blev endnu tydeligere. I dag kan jeg også mærke den samme side af mig, når jeg hjælper virksomheder og iværksættere med at finde deres retning. På overfladen kan det se ud som forskellige ting, men når jeg ser under overfladen, finder jeg den samme fællesnævner: Jeg får energi af at gøre en forskel og af at gøre noget lettere eller bedre for andre mennesker.

Var den side af mig blevet skabt ved singlefesterne? Det tror jeg ikke. Jeg tror snarere, at livet gav mig en situation, hvor jeg kunne opdage noget, der allerede fandtes i mig. Det er sådan, jeg ser Den Indre Magnet. Vi lærer den at kende ved at leve, prøve ting af og lægge mærke til, hvad der sker inde i os.

Men her opstår også et problem, for noget kan sagtens se attraktivt ud uden at være vores Indre Magnet. Vi kan tænke, at vi gerne vil være rige, berømte, have et bestemt arbejde, bo et bestemt sted eller leve på en bestemt måde, fordi vi har set andre få noget ud af det. Måske tror vi, at det vil give os status. Måske ønsker vi at passe ind. Måske tror vi, at andre mennesker vil se mere positivt på os, hvis vi opnår det. Derfor er det ikke nok, at hjernen siger: Det vil jeg gerne.

Når jeg oplever, at noget virkelig harmonerer med min Indre Magnet, er der en anden form for energi i det. Nogle gange kan det være så kraftigt, at jeg får gåsehud. Andre gange er det langt mere stille. Det kan bare føles rigtigt. Der opstår en følelse af, at noget i mig falder på plads. Støjen oplever jeg anderledes. Den kommer ofte gennem historier, bekymringer og reaktioner: Hvad nu hvis det går galt? Hvad vil andre tænke? Det kan jeg sikkert ikke. Jeg burde gøre noget andet. Den Indre Magnet oplever jeg mindre som en diskussion og mere som en retning.

Det betyder dog ikke, at den rigtige retning altid føles behagelig. Det er en meget vigtig forskel. Hvis vi tror, at vores Indre Magnet altid fører os mod det letteste, kan vi komme til at vende om, hver gang noget bliver svært. Men vi bliver sjældent virkelig gode til noget uden at møde udfordringer undervejs.

Da jeg begyndte at gå til skydning, faldt det mig naturligt at sigte. Jeg havde en evne, jeg kunne bygge videre på, men det betød ikke, at jeg automatisk kunne mestre det. Hvis jeg skulle blive bedre, måtte jeg arbejde med min kondition, min vejrtrækning, mit fokus og mine tics, mens jeg skød. Det krævede træning. Den naturlige evne viste mig noget, jeg kunne arbejde med, men det var arbejdet bagefter, der gjorde mig bedre.

Det samme gælder andre dele af livet. Den Indre Magnet er ikke et løfte om, at livet bliver let. Den kan derimod hjælpe os med at opdage, hvilke udfordringer der er værd at gå igennem.

Det har været særligt vigtigt for mig i forhold til frygt. Vi kan nemlig sagtens have vores nord på den anden side af noget, vi er bange for. Det betyder ikke, at magneten peger mod frygten. Frygten kan ligge som støj foran den retning, magneten egentlig viser os.

Jeg har selv oplevet det gennem social angst. Jeg kunne ønske mig en kæreste og samtidig have angst for nogle af de situationer, hvor jeg kunne møde hende. Hvis jeg kun lyttede til angsten, var løsningen enkel: Jeg kunne blive hjemme. Så slap jeg for ubehaget. Problemet var bare, at mit ønske om kærlighed ikke forsvandt, fordi jeg blev hjemme. Det liv, jeg ønskede, lå stadig på den anden side af noget, jeg havde svært ved.

Derfor måtte jeg gå igennem noget af det, jeg var bange for. Jeg måtte møde op. Jeg måtte træne mig selv i at være i sociale situationer og blive bedre til at være den version af mig selv, som jeg ønskede at være sammen med andre mennesker. Jeg har været til fester, hvor min krop reagerede så kraftigt på uroen, at jeg havde det fysisk dårligt, og hvor jeg bagefter måtte samle mig og gå tilbage til festen. Det var ikke sjovt, og det var ikke noget, jeg gjorde, fordi ubehaget i sig selv var godt. Jeg gjorde det, fordi jeg vidste, hvad der lå på den anden side af det.

Det lærte mig en afgørende forskel: At følge sin Indre Magnet betyder ikke at gøre det, der altid føles behageligt. Det betyder at bevæge sig mod det, der føles rigtigt, også når der ligger noget svært på vejen.

Hvis vi ikke lærer den forskel, kan vi let komme til at bygge vores liv efter det, vi forsøger at undgå, i stedet for efter det, vi ønsker at bevæge os imod. Vi kan tro, at frygten betyder, at noget er forkert for os, selvom frygten i virkeligheden handler om en historie, en tidligere oplevelse eller noget andet, der står i vejen. Det er derfor, vi senere skal arbejde langt mere med det, jeg kalder Magnetisk Støj.

Det modsatte kan også ske. Vi kan blive ved med at leve et liv, der på overfladen ser rigtigt ud, men som langsomt dræner os. Hvis vi gennem længere tid lever langt fra vores Indre Magnet, tror jeg, at vi kan miste noget af vores livsenergi. Ting bliver tungere, lysten til at skabe noget nyt kan blive mindre, og vi kan begynde at søge hurtige former for lindring, underholdning eller belønning, fordi hverdagen ikke længere giver os nok tilbage. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle problemer eller dårlige vaner skyldes, at vi lever imod vores Indre Magnet. Mennesker er langt mere komplekse end det. Men jeg tror, mange kender følelsen af at begynde at kompensere, når det liv, man lever, ikke længere giver én nok.

Når vi begynder at leve tættere på vores Indre Magnet, oplever jeg det modsatte. Vi får mere energi, ser flere muligheder og får lettere ved at handle på dem. Andre mennesker kan også begynde at reagere anderledes på os, fordi de kan mærke den energi, vi møder verden med. Jeg mener ikke, at vi på mystisk vis bliver en magnet, der får mennesker til at komme til os. Jeg mener, at mennesker lægger mærke til engagement, livlighed, glæde og den måde, vi møder dem på.

Når jeg ser tilbage på mit eget liv, kan jeg se flere perioder, hvor det er sket. Ved singlefesterne oplevede jeg kvinder, der opsøgte mig. I mit arbejdsliv har mennesker opsøgt mig og ønsket samarbejder. Jeg tror, en del af forklaringen er, at når jeg arbejder og lever på en måde, der passer til mig, bliver jeg bedre til det, jeg laver, og samtidig bliver jeg mere levende i måden, jeg gør det på. Det påvirker naturligt de mennesker, jeg møder.

Men jeg har også oplevet det modsatte. Som 17-årig fik jeg en kæreste, og på det tidspunkt troede jeg, at det at have en kæreste var noget af det vigtigste, jeg ønskede mig. Hun var en dejlig kvinde, men efterhånden begyndte jeg at opdage, at jeg faldt sammen i den måde, vi levede på. Jeg længtes efter mere energi, flere oplevelser og mere liv. Jeg lagde mærke til andre kvinder, som udstrålede en livlighed, der tiltrak mig, og dengang forstod jeg ikke helt hvorfor.

I dag kan jeg se det anderledes. Jeg ønsker ikke bare en partner. Jeg ønsker en kvinde, som også vil have noget ud af livet, som vil opleve verden, som kan støtte mit ønske om at gøre en forskel, og som selv har noget, hun brænder for. Noget af det, der gjorde det svært for mig at forstå dengang, var, at jeg havde lært en bestemt forestilling om, hvordan man levede, når man var i et parforhold. Det var den måde, jeg havde set omkring mig, og derfor troede jeg i en periode, at det også skulle være min måde. Jeg havde ikke lært at spørge, om den faktisk harmonerede med mig.

Det samme gælder vores værdier. Nogle værdier oplever jeg som dybt forankrede i den, vi er. Når vi lever efter dem, giver de os energi og en følelse af at være mere hele. Andre værdier kan vi tage til os, fordi vi tror, at de vil give os anerkendelse, status eller accept. Der behøver ikke være noget forkert i at tilegne sig nye værdier, men vi skal være opmærksomme på, hvorfor vi gør det. Lever jeg efter denne værdi, fordi den føles rigtig for mig, eller fordi jeg håber, at andre mennesker vil synes bedre om mig?

Andre mennesker spiller derfor også en vigtig rolle i vores Indre Magnet. Alle mennesker har deres egen retning, og vores retninger er ikke nødvendigvis ens. Nogle mennesker oplever vi som meget energigivende at være sammen med, fordi noget i deres måde at leve og bevæge sig gennem verden på harmonerer med noget vigtigt i os. Andre kan være dejlige mennesker og stadig bevæge sig i en retning, som dræner os. Det gør ikke deres vej forkert. Det betyder bare, at deres vej ikke nødvendigvis er vores.

Derfor må vi lære at lægge mærke til, hvordan mennesker omkring os påvirker vores eget ur. Nogle gange kan vi følges. Andre gange må vi sætte en grænse eller vælge ikke at følge med. Og nogle gange er det slet ikke den anden persons grundlæggende retning, der er problemet, men et bestemt valg eller en bestemt handling. Det afgørende er, at vi ikke automatisk forlader vores egen retning, bare fordi et menneske, der betyder meget for os, går en anden vej.

I Den Magnetiske Filosofi siger jeg, at Den Indre Magnet ikke tager fejl. Det betyder ikke, at vi ikke kan tage fejl. Tværtimod kan vi fortolke vores magnet forkert igen og igen.

Forestil dig, at du opdager, at dit arbejde giver dig enormt meget energi. Du tolker derfor signalet som: Jeg skal arbejde så meget som overhovedet muligt. I begyndelsen føles det måske fantastisk, og du bevæger dig tydeligt i en retning, der passer til dig. Men hvis du aldrig stopper op og kontrollerer dit Magnetiske Ur igen, kan du fortsætte for langt. Måske opdager du senere, at du også længes efter kærlighed, familie, venskaber eller mere ro.

Betyder det, at arbejdet var den forkerte retning?

Ikke nødvendigvis.

Det kan betyde, at du så en retning mod nord og troede, at den var hele nord.

Derfor er Det Magnetiske Ur så vigtigt. Vi skal ikke finde vores retning én gang og derefter følge den blindt resten af livet. Vi skal løbende observere os selv og justere. Jo mere vi oplever, desto tydeligere kan vores forståelse af vores nord blive.

At følge sin Indre Magnet betyder derfor heller ikke, at man skal handle på enhver impuls eller følelse. Det betyder, at vi tager signalerne alvorligt, undersøger dem og ser på hele vores Magnetiske Ur. Vi lærer at skelne mellem det, der giver os en dybere energi, og det, der kommer fra frygt, vaner, kortsigtede behov eller historier, vi har samlet op gennem livet.

For mig er Den Indre Magnet en af de vigtigste dele af hele Den Magnetiske Filosofi, fordi så meget personlig udvikling begynder med spørgsmålet: Hvad vil du have? Jeg mener, vi skal et lag dybere. Vi skal også spørge: Hvorfor vil du det, og hvad i dig bliver ved med at trække dig den vej?

Jeg hørte engang en coach bruge et billede, som satte sig fast hos mig. Forestil dig, at dit liv er slut, og du får mulighed for at se alt det, du kunne have oplevet, skabt og udviklet i dig selv, hvis du havde taget de muligheder, der var foran dig. Hvad ville du se?

For mig rammer det noget centralt ved Den Indre Magnet. Ikke fordi jeg tror, at der kun findes ét bestemt liv, som er forudbestemt for os. Men fordi jeg tror, at der findes sider af os selv, muligheder og retninger, som vi aldrig kommer til at opleve, hvis vi konsekvent lader frygt, vaner eller andres forventninger bestemme vores valg.

Du behøver ikke vide præcis, hvor din Indre Magnet fører dig hen. Faktisk er det en del af pointen. Dit nord er ikke nødvendigvis en bestemt destination. Det er den måde at eksistere på, hvor du fungerer bedst som dig. Når du bliver bedre til at genkende den, kan du begynde at justere dit liv efter den.

Og det starter med at lægge mærke til, hvad der trækker dig – og hvad der skubber dig væk.