Hvad nu hvis du havde et ur, du kunne kigge på, som ikke fortalte dig, hvad klokken var, men hvordan du havde det i dit liv?

Et ur, der kunne hjælpe dig med at se, hvad der løfter dig, hvad der dræner dig, hvad der trækker dig i den rigtige retning, og hvad der langsomt fører dig væk fra den. Et ur, der kunne vise dig de ting, der foregår inde i dig, men som du måske sjældent stopper op længe nok til at lægge mærke til.

Det er tanken bag Det Magnetiske Ur.

Det Magnetiske Ur er en del af dit fundament, fordi uret repræsenterer noget af det, der allerede foregår inde i dig. Fundamentet er dig – den du er lige nu, og den du er blevet gennem det liv, du har levet. Uret er et redskab, vi bruger til at gøre det indre mere synligt, så vi kan begynde at observere os selv og forstå, hvordan vi faktisk fungerer.

For problemet er ikke nødvendigvis, at vi ikke kan mærke os selv. Problemet er ofte, at vi ikke lægger mærke til det, før signalerne bliver så kraftige, at vi ikke længere kan ignorere dem.

Hvorfor et ur?

Det Magnetiske Ur begyndte faktisk ikke som et ur.

Da jeg begyndte at udvikle modellen, tænkte jeg først på et kompas. Et kompas gav mening for mig, fordi jeg ønskede en model, der kunne hjælpe os med at følge vores indre retning. Kompasset har en magnet, og derfra begyndte tankerne om vores egen indre magnet at udvikle sig.

Men efterhånden som jeg arbejdede videre med modellen, kunne jeg se, at et kompas ikke var nok.

For vores indre liv handler ikke kun om retning. Der er også noget, der driver os. Noget giver os energi, mens andet dræner os. Vi har vores hjerne, hjerte og krop, der hele tiden reagerer på det, vi oplever. Vi har historier, erfaringer og overbevisninger, der kan påvirke det, vi ser og gør. Vi kan opleve støj, der gør vores retning vanskeligere at aflæse. Og vi skal kunne se på både det, der sker lige nu, det der sker på kort sigt, og hvor vores handlinger fører os hen på længere sigt.

Lidt efter lidt blev kompasset derfor bygget om til et ur.

I et mekanisk ur arbejder tandhjulene sammen for at drive værket. I Det Magnetiske Ur bruger jeg tandhjulene til at symbolisere hjernen, hjertet og kroppen – det, vi senere skal lære at kende som Den Magnetiske Treenighed.

Uret har også et batteri. Det repræsenterer vores energi. Noget af det, vi gør, oplader os, mens andet bruger eller dræner vores energi.

Og uret har tre visere. De hjælper os med at se på nuet, den korte fremtid og den længere fremtid.

Men der kan også komme støj ind i uret. Jeg forestiller mig nogle gange støjen som snavs i urværket, andre gange som tåge over glasset, der gør viserne svære at se, eller som en ydre magnet, der påvirker det, vi tror er vores retning.

Alle disse dele kommer vi til at arbejde langt mere med senere. Lige nu er det vigtigste blot at forstå, hvorfor uret findes:

Det giver os noget konkret at kigge på, når vi skal lære at observere os selv.

Hvor ofte kigger du på dig selv?

Hvis jeg bare sagde til dig: “Du skal blive bedre til at lægge mærke til, hvad der foregår inde i dig,” hvor ofte ville du så huske at gøre det?

Måske i dag.

Måske igen om nogle dage.

Og derefter ville hverdagen sandsynligvis fortsætte.

Det er i hvert fald det, jeg har oplevet hos mange mennesker – og også hos mig selv. Vi kan gå meget længe uden virkelig at stoppe op og undersøge, hvor vi befinder os i vores eget liv.

Nogle gør det først, når noget går galt. Andre gør det måske hvert tiende år, når livet rammer dem så hårdt, at de bliver tvunget til at stoppe op.

Det skete for mig omkring min 30-års fødselsdag.

Jeg begyndte at studere mit eget liv og opdagede, at jeg stort set ikke havde gjort nogen af de ting, jeg egentlig gerne ville. Jeg følte, at jeg sad fast. Hvis jeg bruger Det Magnetiske Ur til at beskrive det i dag, stod mine visere næsten stille. Jeg gjorde for få af de ting, der kunne løfte mig og bevæge mit liv.

Det blev et vendepunkt for mig. Jeg indså, at jeg var nødt til at begynde at gøre noget igen, men også at jeg ikke måtte vente så længe med at kigge på mig selv næste gang.

Senere lærte jeg under min uddannelse som High Performance coach, af min lære Brendon Burchard en øvelse, hvor vi skulle bruge overgangen til et nyt rum som anledning til at stoppe op og blive bevidste om, hvor vi var, hvad vi ønskede i det næste rum, og hvordan vi ønskede at møde op.

Det Magnetiske Ur bygger på noget af den samme idé, men jeg bruger den på en større del af livet:

Kig på dit ur. Hvor er du lige nu?

Når uret mister energi

Forestil dig urskiven fra 1 til 12. I modellen kan vi bruge bevægelsen rundt på uret som et billede på den energi og udvikling, vi skaber i vores liv.

Nogle af de ting, du gør, giver dig energi. Andre bruger energi. Det er i sig selv ikke et problem, for vi kan ikke leve et liv, hvor alt kun giver energi. Der vil være opgaver, ansvar og perioder, der kræver noget af os.

Problemet opstår, hvis for meget af vores liv over længere tid dræner os, uden at vi samtidig får noget tilbage.

Så begynder batteriet at blive tømt.

Det kan blive sværere at gøre de ting, vi gerne vil. Det kan blive sværere at passe arbejdet, holde hjemmet, være nærværende i et parforhold, være noget for vores venner eller tage hånd om vores økonomi. Ting, der tidligere virkede overskuelige, kan begynde at føles tungere.

Og hvis udviklingen sker langsomt nok, opdager vi den måske ikke.

Vi vænner os til det nye niveau.

Det er en af grundene til, at jeg mener, vi skal kigge på vores Magnetiske Ur ofte. Ikke kun når livet er ved at bryde sammen.

Hjerne, hjerte og krop skal med

Forestil dig, at der er noget, du virkelig gerne vil gøre. Din hjerne synes, det er en god idé. Dit hjerte er med på den. Men hver gang du går i gang, reagerer din krop negativt. Måske bliver opgaven tung, du spænder op, får smerter eller mærker en stærk modstand.

Hvis du bare fortsætter uden at undersøge det, kan der efterhånden ske noget interessant. Din hjerne begynder måske at skabe argumenter for, hvorfor du ikke skal gøre det alligevel. Med tiden kan selv den glæde, du oprindeligt mærkede ved idéen, forsvinde.

Konklusionen kan blive:

Det var åbenbart ikke noget for mig.

Men var idéen problemet?

Eller var måden, du forsøgte at gøre det på, problemet?

Hvad nu hvis opgaven kunne udføres på en måde, som din krop bedre kunne være med til?

Det er præcis den slags spørgsmål, Det Magnetiske Ur skal lære os at stille. I stedet for straks at konkludere, at vi skal stoppe, fortsætte eller presse hårdere, begynder vi at undersøge hvad i os der reagerer, og hvorfor.

Når hjerne, hjerte og krop arbejder godt sammen, oplever jeg en helt anden form for harmoni. Når én af dem begynder at modsætte sig det, jeg gør, bliver jeg nysgerrig.

Det betyder ikke nødvendigvis, at jeg er på forkert vej.

Det kan betyde, at noget skal justeres.

Uret går ikke forkert – men vi kan gå forkert

I min model er der en vigtig forskel mellem uret og vores fortolkning af det.

Det Magnetiske Ur går ikke forkert. Men vi kan aflæse det forkert, ignorere det eller vælge en retning, der ikke fungerer for os.

Forestil dig, at du bevæger dig mod et mål, men din retning kun er en lille smule forkert. I starten betyder det næsten ingenting. Du bevæger dig stadig omtrent den rigtige vej.

Men fortsætter du længe nok uden at kontrollere retningen, bliver den lille forskel større og større. På et tidspunkt kan du passere det sted, du egentlig ønskede at nå, og fortsætte længere væk fra det.

Det samme kan ske i vores liv.

Vi træffer et valg, der næsten passer til os. Vi fortsætter, fordi vi har besluttet os. Måske tror vi, at sådan skal det gøres. Men vi stopper aldrig op og spørger:

Virker det stadig for mig?

Derfor handler Det Magnetiske Ur ikke om at træffe én perfekt beslutning og derefter følge den resten af livet. Det handler om løbende at observere og justere.

Da jeg valgte ikke at lytte

Jeg har selv oplevet konsekvensen af at gå imod det, jeg kunne mærke.

Jeg husker en køretur hjem, hvor jeg var meget i tvivl om mit daværende forhold. Jeg overvejede, om vi skulle fortsætte, eller om vi skulle gå fra hinanden.

Da jeg kom hjem, stod min kæreste og slog op med mig.

Situationen blev voldsom, og jeg forsøgte at skabe ro. Jeg talte hende ned og endte med at tale hende tilbage ind i forholdet.

Men samtidig talte jeg også mig selv tilbage ind i det.

Jeg havde tidligere oplevet mig selv som en, der kunne give op, og derfor havde jeg skabt en regel for mig selv: Denne gang ville jeg kæmpe til det sidste. Jeg ville ikke være den, der gav op igen.

Så jeg blev.

Også selvom noget i mig allerede havde været i tvivl.

Jeg var stadig forelsket i hende, og derfor var der ikke ét enkelt tydeligt signal. Men når jeg ser tilbage i dag, kan jeg se, at jeg ikke lyttede til hele mig. Jeg lod én historie – at jeg ikke måtte give op – få enorm betydning.

Jeg blev i forholdet omkring fire år mere.

Det lærte mig, hvorfor vi ikke bare kan lytte til én enkelt del af os selv. Vi skal lære at se hele uret.

Når jeg mærker harmoni

Jeg har heldigvis også oplevet det modsatte.

Da jeg hjalp til ved singlefester, kunne jeg danse, være med til at holde humøret oppe og hjælpe andre mennesker med at have en god aften.

Jeg husker følelsen af bagefter at sætte mig ned og kigge på menneskerne omkring mig, der dansede, smilede og havde det sjovt.

Min krop føltes glad. Mit hjerte var glad. Mine tanker var positive.

Jeg sad ikke og analyserede, om jeg burde være glad.

Jeg var det.

Hvis jeg i dag skulle vise nogen et eksempel på, hvordan mit Magnetiske Ur føles, når der er harmoni, ville jeg pege på sådan et øjeblik.

Dit øjeblik behøver ikke ligne mit.

Det er faktisk hele pointen.

Du skal finde de øjeblikke, hvor du ikke er i tvivl.

Når andre mennesker bliver en magnet omkring dit ur

Vi lever ikke alene, og derfor bliver vores ur hele tiden påvirket af mennesker omkring os.

Særligt mennesker, vi ser op til, kan få stor betydning.

Det kan være vores forældre, en partner, en mentor, en chef, en ven eller en anden person, hvis mening betyder meget for os. Nogle gange kan deres stemme blive så vigtig, at vi begynder at vægte den højere end vores egen.

Det behøver ikke engang være noget, de siger lige nu.

Vi kan skabe deres stemme inde i vores eget hoved.

Hvad ville min far tænke?

Hvad ville min partner sige?

Sådan ville min mentor ikke gøre.

Og pludselig tager vi beslutninger ud fra en reaktion, vi forestiller os, at et andet menneske ville have.

I Det Magnetiske Ur kan vi betragte det som støj eller som en ydre magnet, der påvirker vores aflæsning. Ikke fordi andre mennesker nødvendigvis tager fejl, men fordi deres nord ikke nødvendigvis er dit nord.

Deres erfaringer kan hjælpe dig. Deres råd kan være fantastiske. Men til sidst skal rådet også fungere i dit liv.

Dit nord er ikke en destination

Det Magnetiske Ur har altid et nord, men det er vigtigt at forstå, hvad jeg mener med det.

Dit nord er ikke et bestemt arbejde.

Det er ikke et bestemt hus.

Det er ikke en bestemt partner.

Det er ikke et bestemt beløb på bankkontoen.

Nord er en måde at eksistere på, som fungerer for dig.

Du kan opdage nye sider af dig selv gennem livet. Nye erfaringer kan gøre din forståelse klarere. Noget, du ikke kendte til som 20-årig, kan som 30-årig vise dig en side af dig selv, du aldrig tidligere havde mulighed for at opdage.

Men målet er stadig at skabe et liv, hvor du i højere grad fungerer i harmoni med dig selv.

Det er derfor, vi skal lære at kigge på uret igen og igen.

Når jeg selv bruger mit ur

Jeg bruger denne måde at observere mig selv på, når jeg arbejder. Jeg lægger mærke til, hvordan jeg arbejder bedst, hvad der gør mig hurtigere, hvad der gør resultatet bedre, og hvad der samtidig gør arbejdet mere tilfredsstillende for mig.

Når jeg ser tilbage på mit arbejdsliv, kan jeg se et mønster.

Som ung blev jeg tilbudt muligheder som ortopædisk skomager og butiksleder. Senere blev jeg tilbudt samarbejde i en skomagervirksomhed og opfordret til at starte selvstændigt. Potentielle kunder har selv spurgt, om jeg ville starte op, fordi de gerne ville bruge mig. Jeg er blevet tilbudt arbejde for BMW, blevet inviteret ind som administrator i Facebook-grupper og som en del af teamet omkring singlefester, og senere blev jeg opsøgt med henblik på at udføre reparationer på landsplan.

Jeg ser ikke de oplevelser som et bevis på, at alt, jeg gjorde, var rigtigt. Jeg ser dem som tegn på et mønster: Når jeg finder en måde at arbejde på, hvor mine evner, min energi og min måde at være menneske på arbejder sammen, bliver mit arbejde bedre. Og når arbejdet bliver bedre, begynder andre ofte også at lægge mærke til det.

Det er den proces, jeg ønsker, at du begynder at opdage hos dig selv.

Ikke ved at kopiere min måde.

Ved at observere din egen.

Du behøver ikke vente på din næste krise

Jeg ønsker ikke, at du først kigger på dit liv, når du rammer en krise.

Du behøver ikke vente ti år og pludselig opdage, at du er kommet langt væk fra det liv, du ønskede.

Du kan kigge på dit Magnetiske Ur i dag.

Og igen i morgen.

Jo bedre du bliver til at opdage de små signaler, desto tidligere kan du begynde at justere. Måske skal noget fjernes. Måske skal noget fylde mindre. Måske skal noget, der giver dig energi, have mere plads. Eller måske skal du ikke ændre det, du gør, men måden du gør det på.

Det er derfor, Det Magnetiske Ur er det første egentlige redskab i Den Magnetiske Filosofi.

Uret skal ikke styre dit liv.

Det skal hjælpe dig med at blive bedre til at styre det.