Før du kan skabe vedvarende forandringer i dit liv, er du nødt til at forstå det menneske, der skal skabe dem.

Vi mennesker er gode til at beslutte os for, hvad vi gerne vil ændre. Vi vil tabe os, have et bedre forhold, være gladere, have mere succes, mere ro, begynde at træne eller måske skifte arbejde. Og så går vi i gang med at ændre vores handlinger.

Men ofte starter vi det forkerte sted. Vi starter med handlingerne, før vi har forstået den person, der skal udføre dem. Det svarer lidt til at bygge et hus uden først at forstå det fundament, huset skal stå på. Det er derfor, jeg kalder det første kapitel i Den Magnetiske Filosofi for Fundamentet. For fundamentet er dig.

Du er fundamentet

Gennem hele dit liv er du blevet påvirket af det, du har oplevet. Mennesker, du elsker, og mennesker, du ikke kan holde ud at være sammen med. Ting, der har gjort dig glad, og ting, der har gjort dig ked af det. Succeser, nederlag, din familie, venner, lærere og samfundet omkring dig. Alt sammen har lært dig noget om livet og om dig selv.

Du har ting, du bliver tiltrukket af, og ting, der skubber dig væk. Du har noget, der giver dig energi, og noget, der dræner dig. Du har historier og overbevisninger om, hvad der er muligt, hvad der er rigtigt og forkert, hvem du er, og hvordan livet fungerer. Noget af det hjælper dig, noget af det holder dig tilbage, og noget af det har du måske aldrig stillet spørgsmålstegn ved. Det er bare blevet sådan, livet er.

Men er det virkelig det?

Det er et vigtigt spørgsmål, for hvis vi ønsker at skabe vedvarende forandringer, er det ikke altid nok bare at beslutte os for, hvad vi vil. Der kan være noget i os, der skubber os fremad, samtidig med at noget andet holder os tilbage. Vi kan have et ønske i vores tanker, uden at resten af os følger med. Vi kan også blive drevet i en bestemt retning uden helt at forstå hvorfor.

Derfor mener jeg, at vi først må lære vores eget fundament at kende.

Hvem har lært dig at leve dit liv?

Det spørgsmål har fyldt meget hos mig: Hvem lærer os egentlig at leve?

Mine forældre havde ikke fået en brugsanvisning til livet, og det havde deres forældre heller ikke. Alligevel lærer vi hele tiden af hinanden. Vi ser, hvordan andre lever, og begynder at tro, at sådan skal vi også gøre. Vi lærer, at sådan gør man, sådan bør man være, sådan skaber man succes, eller det her er et godt liv.

Men der mangler et vigtigt spørgsmål: Fungerer det for mig?

Jeg har selv brugt en stor del af mit liv på at forsøge at forstå netop det. Jeg kunne ikke holde ud at leve i uvished om, hvordan jeg skabte et godt liv for mig selv. Hvis du sidder og læser dette, er der måske også noget i dig, der siger, at der må være mere.

Når jeg siger mere, mener jeg ikke nødvendigvis flere penge, et større hus eller større succes. Mere er det, du gør det til. Det kan være mere kærlighed, mere frihed, mere mening, mere ro eller mere tid sammen med de mennesker, du elsker. Det kan også være, at du ønsker at arbejde mere, fordi dit arbejde giver dig mening. Pointen er ikke, hvad andre mener, du burde ønske dig mere af. Spørgsmålet er: Hvad betyder mere for dig?

Da jeg lærte, at den rigtige måde ikke altid var rigtig for mig

En af de erfaringer, der lærte mig dette, fik jeg gennem min uddannelse som skomager. Vi lærte en bestemt måde at stå på, når vi skulle slibe sko. Det var den rigtige måde at gøre det på, og det var også den måde, vi skulle bruge til svendeprøven.

Problemet var bare, at den ikke fungerede særlig godt for mig. Når jeg gjorde det på den måde, jeg havde lært, kunne arbejdet tage mig to til tre gange så lang tid, og resultatet blev ofte ikke så godt. Når jeg derimod gjorde det på min egen måde, kunne jeg arbejde hurtigere og få et flottere resultat.

Jeg prøvede stadig at gøre det på den måde, jeg havde lært, især når min mester var i nærheden, for min egen metode måtte jeg ikke bruge til svendeprøven. Derfor lærte jeg efterhånden at gøre det på min måde i smug, når det ikke blev opdaget. Alligevel endte jeg senere med kun at være én fejl fra at få medalje til min svendeprøve.

Den oplevelse lærte mig noget, som jeg siden har set igen og igen: Det, der fungerer for andre, behøver ikke være den bedste måde for dig.

Det betyder ikke, at vi skal ignorere lærere, eksperter, forskning eller andres erfaringer. Tværtimod kan alt dette hjælpe os med at finde vej. Men vi skal stadig lære at forstå os selv og opdage, hvordan den viden, vi får udefra, passer til det menneske, vi selv er.

Gennemsnittet er ikke nødvendigvis dig

Tag noget så simpelt som søvn. Forskning kan hjælpe os med at forstå, hvor meget søvn mennesker generelt har behov for, men mennesker er ikke identiske.

Min morfars søster kunne ikke sove mere end omkring tre timer om natten. Så måtte hun stå op og lave noget, og hun fungerede sådan. Jeg fungerer helt anderledes. Hvis jeg får under seks timers søvn, mærker jeg det, og fortsætter jeg sådan gennem længere tid, fortæller min krop meget tydeligt, at den mangler restitution.

Derfor ser jeg forskning og andres erfaringer som værdifulde vejvisere. De kan fortælle os meget om mennesker og give os et godt sted at begynde, men de kan ikke alene fortælle dig præcis, hvordan du fungerer. Det skal du også lære at opdage selv.

Det er en vigtig del af dit fundament. Vi skal ikke smide alt det væk, andre mennesker har lært. Vi skal bruge det som viden, samtidig med at vi bliver nysgerrige på, hvordan det passer til os selv.

Jeg måtte lære at lytte

Da jeg var omkring 27 år, begyndte jeg at eksperimentere med noget meget konkret. Jeg havde en stærk trang til slik, is og chips. Når jeg var ude at handle, kunne trangen fortælle mig, at det var dét, jeg skulle have, og tidligere fulgte jeg den ofte.

Men jeg begyndte at undersøge, om den umiddelbare trang nødvendigvis fortalte mig, hvad jeg faktisk havde brug for. I stedet for bare at lægge slikket eller chipsene i kurven begyndte jeg at stoppe op og mærke efter. Var det virkelig slik, jeg havde brug for, eller forsøgte min krop at fortælle mig noget andet? Ofte endte jeg i stedet med valnødder eller frugt.

Jo mere jeg øvede mig i at stoppe op og undersøge mine signaler i stedet for automatisk at følge den første trang, desto lettere blev det. Resultatet var meget konkret. Jeg tabte omkring 10 kilo på tre måneder, oplevede mere energi, blev gladere og mere livlig sammen med andre, og jeg oplevede også færre tics fra min Tourette.

Men den vigtigste læring var større end maden. Jeg var begyndt at lære at lytte til mig selv.

Samtidig opdagede jeg noget, der senere skulle blive meget vigtigt i Den Magnetiske Filosofi: Det første signal, vi oplever, er ikke nødvendigvis det signal, vi skal følge. Vi kan have vaner, kortsigtede fristelser, frygt, gamle erfaringer og indlærte mønstre, der blander sig. Det er noget af det, jeg senere i filosofien kalder Magnetisk Støj.

Derfor mener jeg heller ikke, at det er nok bare at sige: Lyt til dig selv. Vi skal lære hvordan vi lytter til os selv, og hvordan vi skelner mellem det, der blot larmer lige nu, og det, der fortæller os noget dybere om vores behov og den retning, vi ønsker for vores liv.

Noget i dig trækker – og noget skubber

Jeg tror på, at vi alle har noget inde i os, som trækker os i bestemte retninger. Noget vækker vores nysgerrighed, noget giver os energi, og noget føles meningsfuldt. På samme måde er der ting, vi bliver skubbet væk fra. Nogle gange opdager vi først disse sider af os selv, når livet giver os mulighed for at opleve dem.

Det oplevede jeg selv, da jeg var med til at hjælpe ved singlefester. Jeg kom i kontakt med mennesker, som havde det svært, og begyndte at hjælpe dem. Her opdagede jeg noget ved mig selv: Jeg elskede at gøre en forskel for mennesker på det mentale område. Det var gennem de oplevelser, jeg blev bevidst om mit ønske om at blive coach.

Var den side af mig blevet skabt dér, eller havde den altid været der og ventet på, at jeg opdagede den? Det kan jeg ikke vide med sikkerhed. Men oplevelsen viste mig en side af mig selv og trak mig i en retning, der føltes rigtig.

Det er noget af det, jeg i dag beskriver som Den Indre Magnet, og den kommer vi meget længere ind i senere.

Jeg ser vores kerne lidt som jordens kerne. Jorden har en kerne, der er med til at skabe dens magnetiske felt, og på samme måde tror jeg på, at vi mennesker har en kerne i os, hvorfra vores indre magnet udspringer. Vi fødes med noget i os, men gennem livet opdager vi mere og mere om det gennem vores oplevelser og ved at lægge mærke til, hvad der trækker os, hvad der skubber os væk, og hvad der virkelig får os til at føle os levende.

Du skal ikke lære at være mig

Det er måske en af de vigtigste ting, jeg kan fortælle dig allerede her: Den Magnetiske Filosofi handler ikke om, at du skal lære at leve, som jeg lever.

Mine svar er mine. Dine skal være dine.

Jeg kan fortælle dig, hvad jeg har opdaget gennem mit liv. Jeg kan vise dig modellerne og give dig de spørgsmål og redskaber, jeg selv har brugt. Men jeg kan ikke fortælle dig, hvad dit gode liv skal være.

Det er netop dét, vi skal lære dig at opdage.

Jeg tror på, at vi mennesker allerede har langt flere redskaber i os, end vi har lært at bruge. Et af dem beskriver jeg som Det Magnetiske Ur. Det er ikke et fysisk ur, men en model for noget, vi allerede gør og oplever i os selv. Problemet er, at ingen har lært os at aflæse det.

Det skal vi til at lære.

Men før vi gør det, vil jeg gerne have dig til at undersøge det fundament, vi skal arbejde ud fra: dig selv.